Apteringen i en båd omfatter alt det indvendige, altså skotter, inderklædning, dørk, bænke, borde, skabe, låger, skuffer osv.

Kurset henvender sig til den, som vil bygge om i sin båd, eller opbygge en aptering helt fra bunden. Her gives nogle af bådebyggerens bedste fiduser inden for opmåling og opmærkning, og vi lærer at bruge nogle helt specielle værktøjer.
Endvidere gennemgår vi en lang række af de materialer, som kan anvendes i apteringen.

  • Kurseet afvikles d. 2. – 3. december 2023.
  • begge dage kl. 9 – 16.
  • Deltagerafgiften er 1300 kr.